Fashion

Off Piste

By February 27, 2017 No Comments

Hey all!

Undskyld for stilheden her på bloggen den sidste uges tid – jeg fik den smarte idé at uploade hver dag på kanalen i sidste uge, så jeg har ikke haft overskud til at koncentrere mig om så meget andet. I dag deler jeg et super cool vinteroutfit med Jer fra min skiferie. Selvom foråret står for døren – og der faktisk var varmere i Frankrig, hvor jeg skød disse billeder end herhjemme – tænker jeg alligevel at outfittet kan være til inspiration.

Jakke – Rossignol (her) // Halstørklæde – Louis Vuitton (her) // Handsker – COS // Bukser – Club Monaco // Støvler – Stuart Weitzmann

I år stod jeg på ski i denne fantastisk smukke jakke fra Rossignol. Jeg er vild med, at det er en lidt længere model. Den giver vanvittigt meget varme og er af super kvalitet – jeg frøs ikke på noget tidspunkt; hverken om aftenen eller i vinden oppe i bjergene. Jeg er vild med farverne, som er dybe og rige i det. Den gik perfekt til mit halstørklæde som jeg egentlig var lidt i tvivl om jeg turde have på på ski, men det gik fint! For at lege ægte snowbunny har jeg tilsat et par hvide fløjlsbukser samt knælange støvler.

Jeg elsker virkelig skiferier! De er forbundet med en helt særlig følelse for mig. I år var jeg afsted med min yngste søster Victoria og min far. Vi var et smut i Frankrig til de Tre Dale, som er et kæmpe område. Vi boede i en lille by der hedder Brides-les-Bains. Den er simpelthen så hyggelig! Jeg har uploadet to vlogs fra vores tur på min kanal, men har stadig materiale til én mere, som kommer op i løbet af ugen.

Jeg håber at alle der har haft vinterferie har nydt dem – og hvis I har været på ski, at der ingen brækkede lemmer er haha! Det er altid spændende at se, om man klarer den gennem hele ugen…

xx Cecilia

Leave a Reply

Cecilia Demant


Hej og velkommen til! Mit navn er Cecilia Demant, og jeg er bloggeren bag siden her. Du kender mig måske fra Youtube, hvor jeg har lavet videoer under navnet NordicBeautySecrets i mange år. Jeg er 22 år og studerer til kemiingeniør samtidig med, at jeg blogger på fuldtid. Her på min blog finder du rigtig nørdede anmeldelser, outfit posts, livsstil inspiration og meget andet godt! Jeg håber du har lyst til at følge med

Kontakt mig direkte: nordicbeautysecrets@gmail.com