Lifestyle

New Month, New Habit (3/12)

By March 29, 2017 3 Comments

Først og fremmest vil jeg gerne undskylde for, at dette post er så vanvittigt forsinket. Min måned har været ekstremt hektisk, og jeg har været presset ud over det sædvanlige. På den positive side, har jeg mulighed for både at fortælle Jer om min nye vane samt rapportere, hvordan det er gået mig i løbet af måneden!

Jeg synes dog lige, at jeg skylder Jer at løbe hen over, hvordan det er gået februars vane – og om den mon et holdt ved?

I februar comittede jeg til at spise vegetarisk 3 gange om ugen, og desuden planlægge mine måltider for at skabe mere overblik og undgå at handle ind ofte (min ultimative hade-ting). Jeg kan fortælle, at det er gået MEGA godt med at spise vegetarisk! Jeg har fundet en del nye opskrifter som er blevet staples når jeg ikke aner, hvad jeg skal have at spise. De er nemme, billige og vegetariske (nogle af dem veganske). Jeg deler dem gerne, hvis I vil have dem! Jeg føler ikke afsavn når jeg ikke spiser kød og fisk, da jeg synes, mulighederne for at lave lækker mad er enorme selv uden kød. Jeg kan dog ingen forskel mærke, fra de dage jeg spiser vegetarisk og omnivorisk (is that a word?). Faktisk føler jeg mig oftere sulten når jeg spiser vegetarisk, hvilket hænger sammen med, at kød er det ultimativt mest proteintunge og derfor mætter mere. På vegetar-dagene har jeg lagt mærke til, at jeg har større sukker-cravings og generelt får lyst til usunde ting. Min løsning har været at forsøge at spise lidt flere måltider. Desværre er jeg faldet i en del gange og har snacket meget usundt – men det var jo sådan set heller ikke en del af dealen, at jeg ikke måtte det. (Excuses, excuses). Bottom line er, at det sgu er problematisk for mig, at vin og chips er vegetariske! Men når alt kommer til alt, har jeg fundet en masse skønne vegetarretter jeg elsker at lave og dette er en vane jeg helt sikkert vil holde fast i fremover – min bankkonto er også glad!

I forhold til at planlægge mine måltider har jeg failet miserabelt. Det lykkedes mig at fuldføre denne vane én uge ud af 4. F.A.I.L. Den uge var skøn, fordi det var nemt for mig at lave min aftensmad og jeg føler, at jeg sparede en del tid på at finde på og handle ind. Jeg vil prøve at give det et skud igen fremadrettet, men helt ærligt glemmer jeg ofte at sætte mig ned og planlægge min uge!

Marts 2017 | Organisér 

Jeg ved ikke om det er foråret, min kæreste der hader mit rod eller mig der er ved at blive voksen, men marts vane er meget unlike me. Jeg er det største rodehoved ever. Hvis du ikke tror mig, så kan jeg fortælle, at mit værelse engang var så rodet, at jeg sov i ske med min cykel. Yep, that happened. Jeg (og min mor og far og kæreste og uddannelsessystemet og universet) har længe forsøgt at rette op på mine tvivlsomme oprydnings- og organiseringsevner, men uden det store held.

Nu har jeg besluttet at tiden er inde. Og derfor har jeg gennem hele marts forsøgt at comitte til at organisere og rydde ud i en ny ting hver uge. Min declutter serie – som er blevet modtaget over al forventning – har hjulplet mig til at holde mig selv ved ilden. Min makeup har været min primære kilde til organiserings-tilfredsstillelse, da jeg har alt for meget til, at det kan være på de 54 kvm jeg bor på. Hver uge har jeg således organiseret enten foundations, læbestifter, blushes eller andet – og det har givet mig blod på tanden! Jeg har tænkt mig at fortsætte denne vane og tage alle mine skabe ét efter ét. Næste projekt bliver mit fine vitrineskab i stuen, som roder mere end hvad godt er. Jeg tænker at stille mine fine sko, champagner og andet der gør mig glad i hverdagen, derind. Derudover giver jeg min garderobe en ordentlig omgang en af dagene, og det samme får min bogreol, der sejler ukontrollabelt.

Jeg holder Jer opdaterede gennem processen – nok primært på Snapchat, cecilia.demant. Målet er, at jeg ikke gror til i ting herhjemme. Jeg har 100% et horder-gen, men skyder også skylden på Termodynamikkens 2. Hovedsætning der foreskriver, at alle systemer søger mod en højere grad af uorden (er det ikke fantastisk, at jeg netop har udstyret dig med en fysisk-kemisk forklaring på, hvorfor du roder?). Jeg vil af al magt forsøge at komme i mål med at have et ryddeligt og pænt hjem, hvor der rent faktisk er plads til tingene. Det er godt nok hårdt!

Jeg vender tilbage om ikke så længe med aprils vane, og glæder mig til at præsentere den for Jer! Som altid håber jeg at indlægget i dag kunne være lidt til inspiration. Måske jeg burde følge op med mine bedste tips til rodehoveder, der gerne vil have sat lidt orden på hverdagen? Let me know i kommentarerne!

xx Cecilia

Join the discussion 3 Comments

  • Asta says:

    Årh, hvor jeg dog elsker dine blogindlæg! Du skriver så godt, sjovt og intellegent og det er en fornøjelse at læse og følge med i – og vildt inspirerende! Jeg har iøvrigt efterhånden fulgt dig på youtube etc. i 4 år og sjældent kommenteret, men jeg har virkelig lært meget om makeup fra dig gennem årene. Keep up the good work! <3

  • Kamilla Karlsen says:

    Elsker både din yt og din blog! Elsker din form for humor! Jeg ser alle dine videoer og læser alle dine blogindlæg.
    Jeg vil rigtig gerne Høre dine tips til rodehoveder (da det desperat er noget jeg har brug for😅) ❤

  • Simone says:

    Super godt blogindlæg👌 Du må meget gerne dele ideer til vegetariske/veganske opskrifter😊

Leave a Reply

Cecilia Demant


Hej og velkommen til! Mit navn er Cecilia Demant, og jeg er bloggeren bag siden her. Du kender mig måske fra Youtube, hvor jeg har lavet videoer under navnet NordicBeautySecrets i mange år. Jeg er 22 år og studerer til kemiingeniør samtidig med, at jeg blogger på fuldtid. Her på min blog finder du rigtig nørdede anmeldelser, outfit posts, livsstil inspiration og meget andet godt! Jeg håber du har lyst til at følge med

Kontakt mig direkte: nordicbeautysecrets@gmail.com